Neema arbejder i Zanzibar Højskolens reception. Hun sparer sammen til at kunne give sin søn et bedre liv.
Skrevet af Michala Vejbo, elev på Zanzibar Højskolen og medlem af højskolens journalistgruppe.
Hvordan kom du til at arbejde på Zanzibar Højskolen?
”Jeg studerede først på en turismeskole i Jambiani på Zanzibars østkyst. Herefter arbejdede jeg fem forskellige steder i Paje og omegn. Jeg hørte om et jobtilbud pa Zanzibar Højskolen igennem en ven, og derefter valgte jeg at søge jobbet – og fik det. Som person kan jeg godt lide at møde nye mennesker og vil gerne arbejde et sted, hvor jeg har mulighed for at lære en ny kultur at kende, få nye venner og familie. Så derfor kan jeg godt lide at arbejde på Zanzibar Højskolen.”
Hvordan er din hverdag?
”Min dag starter ud med morgenmad mellem kl. 08.30-09.00, (samme tidspunkt som eleverne). Derefter er der rengøring i front office, og jeg fylder hylderne op med diverse ting, som vi sælger. Vi sælger alt fra chokolade og chips til sodavand og kildevand. Alle de ting kan jeg finde på vores lager.
Lidt af min dag kan også gå med, at jeg skal holde øje med eleverne – om de mangler noget eller har brug for hjælp med noget. Vores frokost foregår fast kl. 13-13.55, og i det tidsrum er der ingen i front office. Efter frokostpausen arbejder jeg videre i front office, og kl. 14.30 har jeg fri.
I min fritid slapper jeg af, og hvis jeg har noget at arbejde med, for eksempel at vaske tøj eller andet, så gør jeg det. Når jeg en dag ikke arbejder her mere, vil jeg savne fællesskabet. Fordi jeg får nye venner, for hvert hold jeg arbejder her.”
Blå bog: Neema Lucas Faustine
25 år
Arbejder i Zanzibar Højskolens reception (front office)
Har arbejdet på højskolen i tre år
Har en søn på fem år.
Hvordan var din barndom?
”Min barndom var sjov. Jeg boede dengang i Dar es Saalam, og jeg har stadig kontakt med en gammel ven fra min barndom. Vi har stadig mange sjove stunder sammen med hinanden.
Jeg mistede min mor i 2010, men min far har jeg stadigvæk. Han bor to timer fra Dar es Saalam. Han passer min søn på fem år, mens jeg arbejder for føden. Det ord, som beskriver min barndom bedst, er være ordet ”sjov”.
Hvad er det bedste, der er sket i dit liv?
”Det bedste og den største gave, som er sket i mit liv, var, da jeg blev mor i 2013. Det ændrede virkelig min verden. Det gav mig mere ansvar, end jeg havde før.
Min søn bor hos min far på fastlandet, så jeg kan ikke se ham til daglig. Hvis jeg selv kunne vælge, skulle han bo hos mig her på Zanzibar. Men det kræver, at jeg får penge til en barnepige og til at sende ham i en god skole. Jeg vil gerne have, at han får det bedste liv, han kan have.”
Hvad er din største frygt?
”Jeg er bange for at elske nogen, som ikke elsker mig. Det er farligt, og man bliver såret.”
Hvad drømmer du om?
”Jeg drømmer om at starte min egen virksomhed op en dag. Det kunne være et lille supermarked i Paje. Det skal være et supermarked, hvor man kan få alt, så man ikke behøver at tage til Stone Town for at handle. Det vil jeg gerne gøre muligt.”
Hvad er dit indtryk af Danmark?
”I Danmark har de en anderledes kultur. Ikke alle tror på Gud, men det synes jeg er ok. Man skal tro på, hvad man vil.
Jeg ved ikke så meget om Danmark. Jeg ved bare, at de elsker varm kakao,” siger hun og slutter med et grin.
