Samling fra første del på Zanzibar Højskolen: Kære dagbog…
Af journalist gruppen, efteråret, 2017
Hvem er vi?
Augustholdet 2017 på Zanzibar Højskolen byder på 57 friske elever i aldersfordelingen 18 til 29 år. Størstedelen af os er piger, men vi har dog 14 gutter på holdet, der sørger for at hæve testosteronniveauet en smule i hønsegården.
De fleste af os er danskere, men vi er også 13 nordmænd på holdet, som slet ikke er så svære at forstå endda. Det krævede blot lidt tilvænning fra alle parter. Stikordet her er artikulation og langsom tale. Faktisk er det sådan, at her er flere nordmænd end fynboer. Dem har vi nemlig kun otte af. Jyderne og sjællænderne er ret jævnt fordelt med henholdsvis 19 jyder og 17 sjællændere.
På højskolen bor vi på 2-6 mandsværelser. Nogle bor i det lille røde hus. Andre bor i bungalows. Fælles for alle er konstant sand mellem tæerne, varme værelser og kolde bade.
Kære dagbog… nu er vi ankommet
Vores rejse mod det afrikanske startede lørdag den 19. august. Vi fløj med Qatar Airways fra København til Doha, samt fra Doha til Dar Es Salaam. Fra Dar Es Salaam til Zanzibar blev det straks mere spændende. Her fløj vi med små propelflyvere med plads til 13 personer, hvoraf et af disse sæder var ved siden af piloten i cockpittet.
Nu er vi på Zanzibar. På Zanzibar kører man ikke i bybusser. Her køres der i de såkaldte dala dala’er. Så da vi ankom til Zanzibars lufthavn med forventningen om, at der holdt taxaer eller en bus klar til at køre os, blev vi overraskede! Vi blev i stedet mødt af to studentervogns-lignende små dala dala’er. Lokale fyre smed vores tunge tasker op på taget af vognene, og vi hoppede ind på de små træbænke. Da vognene var fyldt til bristepunktet stod der stadig kammerater udenfor, men inden længe var de også klemt ind, og vi lærte at der altid er plads til flere i en dala dala – der er faktisk ingen begrænsninger.
Efter en god, men 1,5 time lang tur i dala dala’en, fra lufthavnen i Stonetown til Paje, hvor højskolen ligger, havde vi godt ømme baller og følelsesløse ben. Alle vores pinsler blev dog overskygget af en dejlig velkomst fra de 13 søde elever, der havde været på det intensive swahilikursus 10 dage forinden. De sang en velkomstsang på swahili, som de havde lært af skolens swahililærer Rashid. Efter værelsesinddelingen var de fleste af os godt trætte og måtte erkende, at natbriller og ørepropper var næste trin. Godnat.
Kære dagbog… status efter 3 uger
Efter tre uger med ris og gryderet minimum en gang om dagen, lever vi alle stadig i bedste velgående. Den første uge var meget præget af dårlig hukommelse og rigtig mange spørgsmål som ”hvad er det nu, du hedder?”, ”hvilket dyr var du i navnelegen?”, ”var du fra Sjælland?…nej, Jylland, nå ja”. Her fordrev vi tiden med utallige lege og teambuilding, som i sidste ende gavnede os alle.
Efter introugen gik vi i gang med de to dykkeruger. Alle havde hjemmefra kæmpet sig igennem dykkerbogen på engelsk, så med godt mod var alle nu klar til at hoppe i poolen. Alle var vildt spændte på, hvordan det mon ville føles at trække vejret under vand for første gang. Vi brugte de første tre dage på at dykke i poolen i mindre grupper. Her lavede vi nogle forberedende øvelser, så vi alle var klar til næste trin… HAVET! Igen stod alle dykkerne klar med spænding og GoPro. Nu skulle vi bare opleve koralrevets fantastiske univers, som vi alle havde set det på Google. Den efterfølgende uge var fyldt med dykkerudfordringer i form af søsyge (herunder opkast i lange baner), vand i øjnene, iltmangel, grumset vand og tis, der ikke ville komme ud af våddragten. Efter fire oplevelsesrige dyk i havet, stod vi nu stolte med vores PADI Open Water dykkercertifikater. Ikke desto mindre var der en række elever, som ikke kunne få nok. De måtte tage Advanced, hvilket de nu skal more sig med de næste to weekender.
For dem der ikke tog dykkercertifikat, var der også rigeligt at se til. Med alt fra masaismykker og palmeflet, til udflugter ved Blue Lagoon og Prison Island, bød disse uger på masser af eventyr.
Alle elever fik i løbet af dykkerugerne en introtime til kite surfing, hvorefter vi kunne vælge at tilkøbe yderligere 9 timers kite undervisning, og det var vi en del, der gjorde. Kiterne mødte op i troen om, at nu skulle vi alle stå på board, men næh nej. De første 6 timer gik med at lære at ’flyve drage’ i vandet. Ikke at det ikke var nødvendigt, da ’dragerne’ med lidt vind under vingerne kan fragte dig fra Paje til den sydlige del af øen, før du har forstået, at kiten standser, når blot du bare giver slip på barren. De fleste af os kom dog op at stå til sidst. Men ikke meget mere end et par sekunder, selvom det var en sejr i sig selv. Kan klart anbefales!
De sidste tre uger er gået utrolig stærkt, og de fleste af os elever er allerede begyndt at føle os tidspresset ift. alle de ting, vi gerne vil nå at opleve. Derudover kan folk ikke længere svare på, hvilken dato vi har, hvilken ugedag det er, eller hvad klokken er. I stedet navigerer vi efter, hvornår vi sidst fik elevmad og hvor mange dage der er til Jambo Bar, det lokale feststed i Paje. Elevmad er en ugentlige tjans, vi kører med hver onsdag. Her serveres der altid mad, som vi alle savner fra Danmark og Norge. Dvs. ingen ris og gryderet. Fredag aften tager vi på Jambo Bar. Her kommer folk fra hele Zanzibar for at feste med muzungu’er (hvide mennesker). Inden Jambo Bar holder vi traditionen tro, forfest, i vores egen bar på Højskolen. Sidste uges fest havde temaet ”Randers”. Folk gik dælme op i det, og det var en fest.
