Skip to main content

For masaien Amani har køer været kilden til det bedste og det værste øjeblik i hans liv.

Skrevet af Rikke Heidensleben, elev på Zanzibar Højskolen
Fotos af Jannie Grønne, elev på Zanzibar Højskolen

I masai-kulturen betyder køer alt. Gennem generationer har masierne levet af at være kvæghyrder. Køerne udgør kernen af deres mad, indkomst, levegrundlag og ritualer.

En typisk hilsen blandt masier er at spørge ind til, hvordan personens køer har det.

Køer har også altid været en vigtig del af livet for masien Amani. På godt og ondt.

Han får tårer i øjnene og ser ned i jorden, da han fortæller om dengang, det værst tænkelige skete for ham.

”En dag fandt jeg fem af mine køer døde. Jeg blev simpelthen så ked af det,” siger Amani, som beskriver tabet af køerne som det sværeste øjeblik i hans liv.

Køerne har imidlertid også bragt Amani stor lykke – og banet vejen for, at han i dag har en kone og fire fantastiske børn.

Første gang Amani mødte sin kone var en helt almindelig tirsdag eftermiddag. Han så hende komme gående på gaden, og efterfølgende gik han hjem og fortalte sine forældre om den smukke pige, han havde set.

Dette blogindlæg er en del af en serie af artikler, som sætter fokus på de lokale beboere på Zanzibar.

Alle portrætter er fotograferet og skrevet af elever fra Zanzibar Højskolen i forbindelse med undervisningen i valgfaget Journalistik og Mediefag.

Snart efter gik forældrene over til pigens familie og arrangerede bryllupet. Amani skulle betale 16 køer for at få sin brud.

Masiierne ser det ikke som, at de ”køber” deres koner. For dem er det en udlignelse af, at de fjerner kvinden fra hendes familie.

”Jeg gifter mig med din datter, men til gengæld får du 16 køer” lyder logikken.

I 2010 flyttede Amani og hans familie fra fastlandet i Tanzania til Zanzibar for at få arbejde. Amani gik fra at være kvæghyrde til at være sikkerhedsvagt på Zanzibar Højskolen.

Som barn havde Amani ikke selv mulighed for at gå i skole, da han skulle passe køerne og markerne.

Men med sit job som sikkerhedsvagt har han nu mulighed for at sende sine egne børn i skole.

I 2010 flyttede Armani og hans familie fra fastlandet i Tanzania til Zanzibar for at få arbejde.

Armani gik fra at være kvæghyrde til at være sikkerhedsvagt på Zanzibar Højskolen.

Som barn havde Armani ikke selv mulighed for at gå i skole, da han skulle passe køerne og markerne. Men med sit job som sikkerhedsvagt har han nu mulighed for at sende sine egne børn i skole.

Det er ikke usædvanligt for en masai-mand at have flere koner. I Amanis landsby er det mest normalt at have én kone. Men hvis Amani har køer nok, kan han i princippet købe lige så mange koner, han ønsker.

For Amani er én kone fint, siger han.

Som masai kan Amani imidlertid ikke være fuldstændig sikker på at have sin kone for sig selv.

Han fortæller, at hvis en anden masai på Amanis alder kommer i hans hjem, mens han ikke selv er til stede, kan manden sætte et spyd ude foran huset.

Spyddet betyder ifølge masaiernes skik, at den anden mand har samleje med hans kone. I så fald må Amani vente ude foran huset, til de er færdige.

Hvis hans kone skulle gå hen og blive gravid, vil barnet være Amanis, forklarer han om traditionen.

For vestlige ører lyder spyd-skikken måske som et vanvittigt scoretrick.

For masaierne er det blot et blandt mange traditioner, som de fastholder i deres kultur.