Kulturmøde
Med en lokal i kirke
Skrevet af journalist-gruppen foråret 2017.
Zanzibar har mange ting at byde på, når det kommer til kulturoplevelser. Bevæger man sig lidt væk fra stranden og alle turisterne, bliver man hurtigt mødt af gadekøkkener med lokale retter såsom chapati (Zanzibars svar på madpandekager), små butikker med farvestrålende tøj, et par køer, der går over en trafikeret vej og masaierne, der hilser med et ”Mambo!”. Det er den hverdag, vi den sidste månedstid er blevet vant til, mens vi har boet på højskolen i vores landsby, Paje.
Langt størstedelen af befolkningen på Zanzibar er muslimer, hvilket også bliver tydeligt, når man går en tur i Paje. Stort set alle kvinder er tildækket og engang i mellem høres højtalerne fra moskeen, der kalder til bøn. Derfor er et besøg i en kristen kirke heller ikke umiddelbart noget, man forbinder med Zanzibar. Ikke desto mindre drog jeg og to andre piger fra højskolen en tidlig søndag morgen afsted til Stone Town for at tage i kirke.
Vi havde snakket med en lokal fyr ved navn Martin fra landsbyen, som har en lille butik – og så er han kristen. Han fortalte os om, hvordan han hver søndag tager til Stone Town, hvilket er en times kørsel væk, for at komme i kirke, da der ingen kirker er i Paje. Jeg spurgte, om vi ikke måtte komme med en dag af nysgerrighed, da vi havde en fornemmelse af, at det formentlig er ret anderledes fra danske gudstjenester. Det fik vi ret i!
Efter at have kørt en times tid i dala dala (Afrikas svar på offentlige busser), ankom vi til kirken, som mest af alt mindede om et stort forsamlingshus med masser af rækker med plasticstole og en stor scene, hvor mikrofoner, et trommesæt og keyboard stod klar.
Gudstjenesten startede ud med en hel koncert med 10 kvinder der sang gospel til trommer og keyboard, mens alle i salen stod og dansede, klappede og sang med. Kvinderne på scenen sang fantastisk, og hele rummet blev fyldt ud med energi. Vi kiggede forbløffede rundt i salen og så, hvordan alle de fremmødte lod sig gennemfylde af musikken, mange lukkede deres øjne og rakte hænderne op mod loftet – eller måske op mod Gud. Vi tre blege danskere kiggede på hinanden med et kæmpe smil. Det var lige præcis den her oplevelse, vi havde håbet på, og det var umuligt at lade være med at klappe og danse med.
Forsangeren i koret havde en stramtsiddende kjole, høje pink stilletter og masser af makeup og smykker på – og denne umagen med udseendet var fælles for alle de fremmødte. Det var tydeligt, at det at gå i kirke er en vigtig begivenhed, og selv et par små piger, der var med til gudstjenesten bar flotte små kjoler og havde fået sat rottehaler i dagens anledning.
Women, we respect you
Gudstjenesten sluttede af med en fælles bøn for kvinder. Præsten bad derfor alle kvinder i salen rejse sig, hvorefter han bad en bøn med ordene ”All women hear today: We respect you and ackowlegde you. You are our mothers, and you are an inspiration to the world”.
Vi var lidt overraskede over denne fælles afsluttende bøn, da kvinderettigheder og ligestilling er langt fra det vi kender i Danmark. Generelt er der mindre respekt for kvinder i Tanzania, og færre kvinder får en uddannelse i forhold til mænd. Derfor var det virkelig en fin, men også lidt overraskede bøn, hvor det blev tydeligt, at der er stigende opmærksomhed på problemet – og at kirken ikke er bange for at bringe et emne som dette frem og tale om.
Præsentation af os selv
Til sidst bad præsten alle os, der var kommet til gudstjenesten for første gang om at komme op og præsentere sig selv. Vi kiggede lidt nervøst på hinanden, men gik så sammen op og præsenterede os en ad gangen på engelsk, hvilket blev efterfulgt af en kæmpe klapsalve fra salen. På vej ud af kirken var der flere, der kom for at hilse på os og byde os velkommen i kirken. Vi blev også spurgt, om vi havde lyst til at komme igen næste søndag, hvortil vi svarede ”Of course!” – selvom vi formentlig ikke lige kommer igen med det samme. Det var dog en fantastisk oplevelse, hvor vi følte os mere end velkomne fra start til slut. Vi fandt bestemt ud af, at det ikke behøves være kedeligt at komme i kirke, og vi kan varmt anbefale at prøve det – og generelt at gribe chancen, når en lokal inviterer dig med ind i sin kultur.
Skrevet af Anne Pindstrup, fra dette forårsholds journalist-gruppe, 12/3 2017
Journalisterne skriver om deres oplevelser og andre spændende historier fra livet på Zanzibar/Tanzania/Afrika.
