Vi mødtes i lufthavnen og var alle spændte på at møde dem, vi skulle bruge de næste fire måneder sammen med. Samtidig var vi lidt nervøse for, om der ville være nogle man ville komme godt ud af det med. Det kunne til at starte med godt virke uoverskueligt, at skulle på så lang en højskolerejse med folk man ikke kender. Så snart vi havde taget afsked med familien, blev alt dog meget nemmere, og vi faldt hurtigt i snak med de andre, som alle var meget imødekommende og nemme at tale med. Det var rart at opleve, at alle var så ligesindede og havde en masse gå-på mod.
På flyturen var det rart at sidde med en mindre gruppe, så vi havde mulighed for at lære hinanden bedre at kende. Her faldt vi til ro, og der var plads til at snakke om vores forventninger til opholdet og de ting, vi glædede os til. Det var rart at opleve at folk havde en oprigtig interesse i hinanden. Man kunne hurtigt mærke at det ikke betød så meget at vi kom fra forskellige steder og havde forskellige interesser, men at alle var på lige fod fordi vi havde en fælles eventyrlyst.
Ankomsten til Afrika bød på mange nye indtryk. Vi fik lidt et kulturchok, da vi landede i den hektiske lufthavn i Dar Es Salaam. Det var midt om natten, og selvom vi alle var meget trætte, var det fedt endelig at være kommet til Afrika og få et indtryk af det land vi skulle tilbringe de næste måneder i. Det hele virkede meget anderledes og hektisk, og vi følte os lige pludselig meget trygge ved de andre til trods for, at vi kun lige havde mødt hinanden for 12 timer siden. Selvom vi havde været lidt skeptiske over at skulle rejse med en masse nye mennesker, viste det sig at være en rigtig god oplevelse. Alle havde en positiv indstilling og tog alle forhindringerne som en oplevelse. Det høje humør gjorde rejsen meget nemmere og mere overskuelig.
Efter en lang bustur fra lufthavnen ankom vi endelig til havnen, hvor vi skulle med færgen til Zanzibar. Turen ombord på færgen og selve færgeturen var som meget andet i Afrika ret hektisk og larmende, og på dette tidspunkt var de fleste rigtig trætte og mange lå og sov.
Ved færgenterminalen på Zanzibar blev vi hentet i det lokale transportmiddel, dalla dalla. Det er en åben bus, som minder allermest om en lille studentervogn med et lavt tag. Her sad vi alle tæt pakket som sardiner på dåse. Herefter fulgte noget af en bumletur, og vi fik hurtigt mange indtryk af den nye kultur, som er meget anderledes end den, vi kender hjemme fra Danmark. På køreturen var det lidt af en øjenåbner at på turen at se hvordan folk boede og levede primitivt, men alligevel havde de det største smil på læben. Det gik op for os, at vi er enormt privilegerede i Danmark.
Da vi endelig kom frem til højskolen var vi trætte og sultne. Den lange rejse og vores første møde med en masse nye mennesker, som vi skulle gå på skole med og en helt ny kultur, havde været overvældende. Vi kunne dog glæde os over at skolens forhold er noget bedre end det man ser i de lokale landsbyer. Selvom forholdene på skolen er noget mere primitivt, end det vi er vant til, så lærer man at sætte pris på, som det der er. Man finder hurtigt ud af at man ikke har behov for mange af de luksusting, vi er vant til hjemmefra. Derudover føltes meget befriende ikke at gå rundt med sin mobil konstant, hvilket også har betydet at man har kunne få en masse gode samtaler med menneskerne omkring en i stedet for at gå med hovedet ned i skærmen.
Af Mathilde Dahl og Luna Parize
