SOS Børnebyen
Højskolens sportsgruppe tog ud for at invitere SOS-børnebyen i Stone Town til en kommende sportsdag i Paje. I den forbindelse fik vi, jounalister, en rundvisning i børnebyen.
Da vi kørte ind ad portene til børnebyen, blev vi mødt af store bygninger, som klart bar præg af arabisk arkitektur. Der var store grønne områder, hvor trækronernes blade blafrede sagte i den varme vind. I midten lå der en legeplads, hvor et par børn havde godt gang i legen. Lilla og lyserøde blomster slyngende sig op ad husenes mure og ad fontænerne i gårdspladsen.
Da vi gik rundt i børnebyen blev vi mødt af mange nysgerrige, men tilbageholdende blikke, og kun få af børnene svarede på et ”mambo” – meget modsat den imødekommenhed vi oplever i Paje, hvor børnene hellere end gerne vil snakke med os!
Erstaningsmødre
Der er i alt bosat 80 børn i børnebyen, 10 børn i hvert hus. Til hvert hus er der tilknyttet en husmor. Husmødrene fungerer som erstatningsmødre, og de står for alt ligefra opdragelse til at fylde børnene med kærlighed til madlavning – dog med hjælp fra børnene.
I den ene ende ligger børnebyens skole, hvor der til dagligt undervises 1200 elever i flotte udsmykkede billedkunstlokaler og laboratorier med levende slanger til læring og underholdning. I midten af skolegården lyste et stort, farverigt verdenskort med små karikaturtegninger op.
Børnebyen har i samarbejde med de sociale myndigheder udarbejdet nogle kriterier for optagelse af børn. For eksempel skal børnene være i alderen 0-6 år. Men selvom et barn opfylder kriterierne, aflægger børnebyen selv barnet et besøg inden for at undgå misbrug af systemet og sikre høj kvalitet. Mødrene skal ligeledes opfylde en række krav, og de skal desuden erklæres egnede af deres bagland. Kriterierne viser, at børnebyen er bevidst omkring kvalitet og børnenes velbefindende.
Begrænsninger er nøglen til al kreativitet
Børnene så også ud til at trives. På et stort åbent område ved siden af skolen var legen i fuld gang. Et par drenge havde fundet et gammelt bildæk, som de brugte til trampolin, hvor de både lavede saltoer og forskellige freestyle hop. Andre spillede fodbold, og gamle vasketøjsstativer fungerede fint som mål. På trods af at nogle spillede i bare tæer, andre i én og nogle i to sko, var de alle ligeværdige på banen, og vi fik også lov til at spille med. Sprogbarrieren var ingen hindring, og vi kommunikerede fint med børnene gennem fagter og smil.
Der er danske fonde, som støtter SOS-børnebyen i Stone Town. Støtten giver dem mulighed for at søge remedier til forbedring af blandt andet børnebyens legeområder.
SOS-børnebyen i Stone Town har eksisteret siden 1993, og byen er med fondenes støtte blevet et bæredygtigt projekt, som er i konstant udvikling. Fondenes fortsatte støtte må skyldes en forsat tro på projektet. Det afspejler projektets bevidsthed om kvalitet, som en af lærerne sagde til os: ”we don’t give fish, we teach how to fish”.
Børnene i SOS-børnebyen havde på sin vis held i uheld, da de blev optaget i børnebyen. Niveauet er nemlig højere i børnebyens skole end på mange andre skoler på Zanzibar. For eksempel skolen i Paje, hvor Højskolen er placeret. Der underviser studerende fra Hands on Zanzibar frivilligt – på lige fod med resten af lærerne der. Det kan til tider medfører nogen udsving i undervisningens kvalitet, da lærernes niveau kan være svingende og der er en større risiko for udskiftninger i lærestablen. Der kan i børnebyen arbejdes som frivilig, dog ikke som lærer på skolen, da organisationen mener, at det resulterer i et inkonsistent skoleforløb.
På den anden side er børnene i Paje mere åbne og imødekommende overfor fremmede, hvor børnene i SOS-børebyen var mere tilbageholdende og generte. Det kan skyldes en vis isolation i børnebyen, hvor der er stramme besøgsregler og udgangsforbud, mens børnene i Paje løber frit rundt og interagerer med turister, højskoleelever og alle de lokale folk. I SOS-børnebyen er vi fremmede, som ikke nødvendigvis bliver forbundet med rigdom, hvor børnene i Paje har vænnet sig til, at turister er nogle, som giver gaver, og de opsøger os altid, når vi bevæger os ned i byen.
Vi glæder os til sportsdagen, hvor der vil blive afholdt turneringer i forskellige sportsgrene, og SOS skal møde Paje!
–Maj Ebbekær og Michael Festersen
