Personale

 

Vores personale

Og hvem er vi så, os der arbejder på Zanzibar Højskolen? Vi er efterhånden blevet en stor flok som jo ofte er spredt mellem Zanzibar og Skandinavien. Vi arbejder seriøst og med engagement og er gode til at hygge os og have det sjovt. OGSÅ når vi arbejder. :)

Jan

Jan Iversen er opstarter og leder af Zanzibar Højskolen. Han er uddannet pædagog og har også en voksenpædagogisk grunduddannelse. Derudover er han skolens dykkerinstruktør og førstehjælpsinstruktør.

Jan har som en del af højskolens opstart, befundet sig de sidste 11 år mellem Afrika og Danmark. Han har over en længere periode, arbejdet med gadebørn i Sydafrika og efterfølgende rejst rundt i det meste af Østafrika. Dette har - ud over en masse store kulturelle oplevelser - også været med til at etablere kontakter og venskaber med folk, fra vidt forskelligheder kulturer – venskaber og kontakter, som højskolen i den grad, har stor fornøjelse af i dag. Derudover har Jan rejst i Asien og Mellemøsten, hvilket også har været med til at give højskolen sit særpræg af flerkulturel forståelse og accepthed.

Ud over at dykke, deltager han hellere end gerne i et godt spil beach volley eller en lokal fodboldkamp. Når Jan ikke er på Zanzibar, bor han til dagligt i Sverige med sin svenske kone Caisa og deres drenge Loke og Frej.

Jan

Massai

Massai er Zanzibar Højskolens ”Top dog nr. 1”. ;) Massai’s rigtige navn er Maksi Joseph Mbesi, men eftersom han var den første massai som kom til Zanzibar, har han aldrig blevet kaldt andet end dette.

Massai er egentligt uddannet præst, men eftersom han fandt ud af han ikke var religiøs, skiftede han embede. I dag er han manden, der på godt og ondt, ved alt om afrikansk kultur og politik. Hans evige smil og imødekommenhed er med til at gøre ham en yderst vellidt person, ikke kun blandt Højskolens elever, men også blandt lokal befolkningen. Massai er den første massai som har lært at dykke, hvilket er temmelig imponerende i og med at han er bange for vand og ikke kan svømme.

Massai

Sisse

Sisse er Højskolens administrerende medarbejder og ”cyber-mom” i DK. Hun har svar på stort set alle de spørgsmål du måtte have inden du rejser. Hun har fulgt Højskolen på tæt hold, både på Zanzibar og i DK, siden dens opstart i 2004 og siden 2008 har hun beskæftiget sig fuld tid med at sende spændte folk af sted til den smukke ø.

Sisse er uddannet arkitekt med særlig interesse i udviklingslande. Derudover er hun meget glad for at rejse. Med ture til både Østen og Mellem-og Sydamerika har Afrika fået en særlig plads i scrapbogen. I forbindelse med arkitektstudiet har hun opholdt sig i Mali og Ghana og studeret arkitekturen og vestafrikanernes boformer.

Sisse er også vild med at dykke, dog foretrækker hun de farverige fisk og det klare, varme Indiske Ocean frem for Kattegats kolde vand.

Sisse

Jannie

Jannie drog som næsten nyuddannet antropolog fra Århus Universitet til Zanzibar og underviste på Højskolen i kulturforståelse. Hun blev bidt af en gal Afrikaner ;-) og nu er hun Hands on Zanzibar’s lærer og koordinator.

Jannies store interesse er mennesket som et socialt væsen og dets mange forskellige måder at opfatte verden og tilværelsen på. Hun er energisk og eventyrlysten og har derfor ofte søgt udfordringer i udlandet, hvad enten det er i form af balstyriske rideture i Central Amerika – på gymnastiktur i Australien – som frivillig i Kenya eller på et nonnekloster på Filipppinerne. Udover Jannies rejsepassion har hun også et afhængighedsforhold til chokolade, hvorfor man ofte kan se hende løbende i strandkanten eller i heftig Zumba-aktivitet.

Jannie

Line

Line er højskolens underviser i selvindsigt og er uddannet fra Århus universitet i Psykologi og Idræt & Sundhed. Tidligere har hun arbejdet som sundhedskonsulent med rådgivning inden for sundhed og arbejdsmiljø. Hun har også, gennem div. jobs og projekter, beskæftiget sig med psykisk og fysisk behandling af overvægt hos både børn og voksne.

Det er især eventyrlysten der har drevet Line til Zanzibar. Hun har stor trang til at opleve andre landes kultur og natur. Eventyrlysten har bragt hende mange forskellige steder på kloden og hun mangler kun at besøge sydpolen for at have rejst i alle syv verdensdele.

Lines elsker sport og idrætsaktiviteter. Når hun ikke underviser med sand under fødderne i Afrika, så dyrker hun hendes store passion i en hal med ketsjer og fjerbold. Det er dog tvivlsomt, om det er badmintonspillet eller klubbens sociale liv der lokker Line i hallen. Line har det nemlig bedst med mange mennesker omkring sig og hun siger sjældent nej til en omgang ludo eller beachvolley. Line er en humørspreder og du hører hende aldrig brokke sig over en dårlig dag.

Louise K

Gorm

Gorm er Højskolens toptunede idrætslærer som elsker enhver form for sportslig aktivitet fra strandvolley til synkronsvømning fra klatring til capoeira. Han lader sig gerne udfordre til en fodboldkamp – og spiller for at vinde ;-) Han er uddannet Cand.Scient. i fagene idræt og historie og har tidligere arbejdet som gymnasielærer på Horsens Gymnasium og Randers Statsskole samt været klatre- og styrkeinstruktør i DGI-huset Aarhus.

Han er en engageret og rolig underviser, der gerne inddrager eleverne i undervisningen og mestre at gøre idræt sjovt og spændende for alle.

Udover idræt er en stor interesse at rejse, hvilket har bragt Gorm mange forskellige steder hen i verden samt op på toppen af Nordens to højeste fjelde – Glittertinden og Kebnekaise.

Gorm

Louise H

Louise underviser i Miljøkendskab. Hun er uddannet biolog fra Københavns Universitet og har bl.a. taget feltkurser på Grønland og i Mexico. Hun har rejst i en stor del af Latinamerika og skrev sit speciale om turismens påvirkning af dyrelivet i Honduras. Sidenhen har hun arbejdet i Rumænien, hvor hun kiggede på fugle, for at se hvordan landbruget påvirker dyrelivet. Louise går meget op i at passe godt på sig selv og naturen.

Når man først har oplevet amøber lidt for tæt på egen krop og har set hvad mennesker kan ødelægge, så kan man godt gå hen og blive lidt hysterisk med sundhed, økologi og naturbevaring.

Louise fascineres af det ukendte. Om det er en lille fugl på højsletten, hajerne langt under havets overflade eller den tætte jungle, der muligvis gemmer på et nyt dyr til den personlige artsliste - Intet er for småt, eller
for stort ;-)

Louise H

Paw

Paw er højskolens idrætslærer sammen med Gorm. Han er uddannet folkeskolelærer i fagene idræt, geografi, historie og dansk. Når Paw er i Danmark, bruger han meget af hans fritid sammen med klubkammeraterne i Århus Ultimate. Han er nemlig helt pjattet med sporten og du ser ham ikke forlade sit hjem uden en frisbee bag på tasken. Han stiller dog gerne op til dyst i alverdens sportsaktiviteter. Udover idrætten kan du også finde Paw med guitar i favnen. Han elsker desuden at rejse hvad enten der er ski, trekking, afslapning eller kaffe på programmet. Med hans glade og rolige sind spreder han hygge uanset hvor han er. 

Elisa

Elisa er skolens underviser i kulturforståelse. Gennem projektarbejde i Ecuador, studietur i Syrien og adskillige rejser har Elisa fået opbygget en vedholdende interesse for, hvad det vil sige at komme fra forskellige kulturer. Derudover har hun bl.a. boet i USA, Tyrkiet og Østrig, hvorved hun på egen hånd har oplevet at leve i ”en anden kultur”.

Hver gang Elisa rejser ud er oplevelseslysten blevet større, og det er derfor ikke meget man ser til hende hjemme i Danmark. Hun har dog været i landet længe nok til at tage en kandidatgrad i Kultur- og Sprogmødestudier på RUC, som har givet hende en faglig ballast til at forstå kulturmøder.

Elisas faglige interesse ligger i, hvordan vi som mennesker forstår os selv og hinanden ud fra kulturelle koder. Hvad er det egentlig der menes med, at tilhøre en kultur? Og hvordan indvirker det på den måde vi selv handler på i forhold til andre? Tidligere har hun undervist i sprog og kultur på bl.a. ungdomsskoler.

Elisa er meget social og kreativ. Når hun ikke lige underviser, ser man hende til diverse aktiviteter på stranden eller til fællessang og guitarspil ved bålet. Hun har en stor svaghed for saltlakrids og deler gerne ud af posen over en god snak.

Elisa

Sara

Sara er tidligere elev på Zanzibar Højskolen, og arbejder som studentermedhjælp på kontoret i DK.
I det daglige læser hun til Markedsføringsøkonom på Aarhus Erhvervsakademi, og når hun går med planer om at arbejde i rejsebranchen, kan hun vidst ikke finde sig et meget bedre sted at lære noget om det.
Hun har længe gerne ville tilbage til Afrika og da hun fik muligheden igennem sin skole, skulle der ikke meget mere end 5 minutter til før hun havde bestemt sig for, at det var nu nok den bedste måde at tilbringe sin sommerferie på. Samtidig går hun med planer om praktik i Østafrika i foråret 2013. 

Sara er helt igennem jyde, med ”ben i næsen”, som man vil sige det og så er hun MEGET socialt anlagt. Så når hendes fritid ikke bliver brugt på hesten eller på yogamåtten, så bliver den brugt med alle vennerne i Aarhus.
Hun elsker at rejse, specielt til steder, der har plusgrader hele året rundt, så man ikke behøver at pakke sig ind i flere lag, som hjemme i Danmark.

 

Rashid

Rashid alias ”Maradona” er Zanzibar Højskolens swahili lærer.

Hvis man skulle vælge et ord som kunne kendetegne denne herlige person, så kan det kun være tålmodighed;-) Forestil dig gang på gang at måtte gentage de samme problematiske udtalelser, når os Skandinavere slå knuder på tungen i vores utallige forsøg på at sige Watcha wa seme, hakuna matata osv.

Ud over at være en fremragende swahili lærer er Rashid altid ekstrem imødekommende og man møder ham ofte når han lige skal have at vide, hvordan det nu var man skulle udtale ”Rød grød med fløde”.

Rashid

Rasmus

Rasmus er, sammen med Jan, højskolens dykker- og førstehjælpsinstruktør. Han er uddannet i biologi fra Københavns Universitet. Rasmus elsker eventyr... og at fotografere! Han har rejst med sine interesser i Afrika, USA, Indonesien og masser af steder i Europa. Han har bl.a. tidligere arbejdet på et dykkercenter på Kreta i 2 måneder og gennemført en 3 måneders havkajak ekspedition langs Sveriges kyst.

Han brænder for naturen og er også dybt engageret i forskellige natur- og miljøorganisationer. Rasmus er et udpræget friluftsmenneske og aktiviteter som dykning, kano/kajak, river rafting, skiløb, fiskeri og fjeldvandring er blandt hans store passioner.

Rasmus

Beca

Beca er Zanzibar Højskolens mesterkok. Han er uddannet kok og har arbejdet på Zanzibars fineste hoteller. At skulle lave mad til de samme personer i 4 måneder i træk, må siges at være en utaknemlig opgave. Dette synes dog ikke at påvirke kokkene. De er altid omhyggelige og hver dag formår han og hans kollegaer at trylle fantastisk mad frem på bordet.

Beca er en god muslim, der med et smil på munden ofte må rive sig i håret når konserves-leverpostejen fra elevernes forældre når fra posthuset til højskolens køleskab. Han har altid travlt. Ikke kun med at lave mad, men også med at holde de lokale kvinder væk fra skolens køkken. Det må nemlig siges at være en sjældenhed at se en mand på Zanzibar lave mad (-;

Beca

Abel

Abel er født og opvokset i det nordlige Tanzania, men bor nu på Zanzibar og er blevet lige så vild med øen som alle os andre. Abel arbejder på hotellet ved siden af Højskolen, men er altid omkring og har mange forskellige arbejdsopgaver på skolen. Han er altid at finde på Adventure turen, hvor han rigtig er i sit es. For det er jo hans ”hood” vi besøger på turen.

Abel bliver fyr og flamme når du spørger ham om Afrikas natur og har en utrolig viden på det område. Uanset om regnen siler ned over Paje, er Abel altid smilende og i godt humør. Men hvis Manchester United taber kan han godt blive lidt trist i blikket ;-)

Abel

Alex

Alex er ”The man on mainland”. Han oprindeligt fra Usambara bjergene, hvilket betyder han er lidt af en bjergged. Han ved alt om naturens vækster, kender bjergområderne som sin egen bukselomme og så har han efter flere år i storbyen også lært sig at bruge albuerne, hvilket nogle gange kan blive nødvendigt for at få ting til at ske i Dar es Salam.

Alex er altid behjælpelig med afhentning, eller guidning i Dar es Salam. Derudover er han altid med os på adventurturen.

Alex

Arafa og Bi Asha ”Vaskedamerne”

På skolen har vi ingen vaskemaskiner, det ordner vi normalt selv med håndkraft. Det sker dog oftest for de fleste, at de efter et par uger med egen vask vælger at ty til vores to ”super loundry women”.

Mod en beskeden betaling pr. stykke tøj, arbejder disse kvinder hver eneste dag men hænderne dybt begravet i sure sokker og svedige T-shirts. Imponerende ...

Arafa og Bi Asha ”Vaskedamerne”

Dusty

Dusty arbejder i køkkenet. Hans rigtige navn er meget svært at udtale, så efter et utal af fejludtalelser, døbte han sig selv til ”Dusty” da han mente hans speciale var at feje op efter de to andre kokke.

Dusty er Arsenal fan, hvilket ikke er så populært, da skolen giver sin fulde support til Liverpool (-;

Dusty

Mango

Mango arbejder i også køkkenet. Ud over hans fantastiske madlavning er Mango en habil fodboldspiller.

Han har dog ligesom Beca og Dusty den dårlige egenskab at supporte Arsenal, så man ser dem ofte kede af det, når Arsenal endnu engang har tabt til Liverpool (-;

Mango

Shafi

Er endnu en af køkken drengene. På grund af hans unge alder, mener de andre kokke at han ikke helt er moden til at håndtere fisk og kød ;) så indtil videre ses ham oftest med hakkede agurker og tomater flyvende til alle sidder når han endnu en dag står for tilbehøret til skolens retter.

Shafi er beklageligvis også Arsenal fan, hvilket han også må lide under. Men til trods for dette, er han alligevel blevet Paje’s første målmand.

Shafi

Fikiri

Er ansat som skolens altmuligmand og det må man sige han lever op til.

Hans smilende og uskyldige udseende samt hjælpsomme personlighed, ville umiddelbart klassificere ham som funktionær i Pedicure afdelingen i Magasin, men lad dig ikke nare af hans udseende, manden er stærk som en okse og kan udføre arbejdsopgaver som vi i Skandinavien vil sætte gravmaskiner til.

Fikiri

Magosso

Magosso er Zanzibar Højskolen tømrer, snedker, murer m.m.

Hans opvækst skulle efter sigende minde op Emil fra Lønneberg’s, hvor han efter mange timers snitten træmænd i brænde skuret til sidst følte sig overbevist om at han var kvalificeret til at springe ud som tømrer.

Magosso har, til trods for et hårdt udseende og attitude, som til tider kan få selveste MR T til at pakke sammen, en fantastisk personlighed.

Som skolens tømrer finder han altid en løsning på problemerne.

Magosso

Juma

Juma alias ”Jay Z, Dancing Queen eller The smalest man in the village”, må vel nok tilskrives som Zanzibar Højskolen joker og entertainer og så ikke at forglemme servitør og bartender i præcis denne rækkefølge.

Juma er en skøn person, som ud over at være ekstrem hjælpsom og serviceminded, altid har en morsom kommentar med på vejen.

Juma

Mwanakombo og Nema

Nema og Mwanakombo er skolens rengøringshelte.

Hver dag fejer de enorme mængder af sand bort, som bare hober sig op, når hundrede vis af fødder boltrer sig i verdens største sandkasse (-;

Man ser og hører dem ofte synge, sågar nogen gange danse, når de som små Afroditter stryger forbi køkkenet, velvidende at de nu har alle køkkendrengenes opmærksomhed ;-)

Rasta

Rasta er det afrikanske bud på Lassie. Hun er skolens Nr. 1 - Security og ”Top Dog”. Hun er en ven man altid kan betro sig til (efter sigende løber hun aldrig med sladder). For noget tid siden troede vi, at hun var blevet syg da hun led af voldsom hårtab. Det viste sig dog bare at det var fordi eleverne havde været borte fra hende i 14 dage og hårtabet blot skyldes en stor mængde intensiv klapning ved hjemkomst (-;

Rasta

Massaierne

På skolen har vi rigtige Massaier til at holde vagt på stedet om aftenen. De er utrolige gæstfrie og syntes det er spændende at fortælle om deres kultur og lære om vores.

Massaierne har en bestemt ”Hopdans” som de ofte udfører. Her hoppes og synges og deres bestemte lyde medfører en slags trance, som er yderst imponerende at opleve.

Massaierne