Skip to main content
Portrætserie

Stigning i trafikuheld: Mød ”Mr. Accident”

Antallet af uheld på vejene på Zanzibar stiger. 25-årige Cholo har to gange været heldig at undslippe døden i trafikken.

Skrevet af Anna Katrine Windt Courbin, elev på Zanzibar Højskolen
Fotos af Hannah Bjerge

Cholo kalder sig selv ”Mr. Accident”.

Han har hele to gange i sit 25-årige unge liv skrevet sig ind i statistikken over den stigende mængde trafikulykker på Zanzibar.

Et stort ar i Cholos baghoved vidner om hans første uheld.

Han var ude at køre en tur med sine venner, men pludselig forulykkede bilen, og vennernes roadtrip endte på hospitalet.

”7 people were in the car, but no one died. We were lucky. It was with my friends here in Zanzibar,” fortæller Cholo om ulykken, som skete for to år siden.

Han peger på sin skulder, hvor han for nyligt har fået endnu et ar. Det er stadig farvet rødt af størknet blod.

For blot et par uger siden faldt han på sin scooter og slog både hul på skulderen og albuen.

Zanzibars præsident Ali Mohamed Shein har flere gange udtrykt bekymring over antallet af trafikulykker på Zanzibar.

Dette blogindlæg er en del af en serie af artikler, som sætter fokus på de lokale beboere på Zanzibar.

 

Alle portrætter er fotograferet og skrevet af elever fra Zanzibar Højskolen i forbindelse med undervisningen i valgfaget Journalistik og Mediefag.

Han har opfordret politiet til at slå hårdt ned på problemet.

Alligevel viste en nylig rapport fra Traffic Police, at antallet af dødsfald på vejene på Zanzibar steg med 14% fra 2016 til 2017 for perioden januar til september.

De primære årsager til stigningen af dødsfald er drukkørsel, dårlige veje og for høje hastigheder.

Cholo vil helst ikke tale om årsagen til sine ulykker, mens han bliver interviewet på sin arbejdsplads, New Jambo Bar i Paje.

Han griner blot, når han kalder sig selv ”Mr. Accident,” og han forklarer, at han altid har været lidt af en ballademager.

”I didn´t go to secondary school because I created too many problems with my friends and brothers,” siger Cholo, som voksede op i Mwanza i den nordlige del af Tanzania.

Her boede han sammen med sine 21 søskende, sin far, sin mor og faderens to øvrige koner.

Selv drømmer han om at få fire koner og nok børn til at skabe et fodboldhold, som han vil kalde ”Cholo Family Football Team”.