Chat with us, powered by LiveChat

Fortid og nutid blandes sammen, når historieelskeren Mustafa viser rundt i sin hjemby Jambiani.

Skrevet af Line Pedersen, elev på Zanzibar Højskolen
Fotos af Vala Rún, elev på Zanzibar Højskolen

Når man følger med Mustafa rundt i Jambianis gader, er man på intet tidspunkt i tvivl om hans store passion for byens historie.

Jambiani er en langstrakt landsby, der ligger på Zanzibars østkyst.

Mustafa er født og opvokset netop her.

Han fører os hen til to store gravsteder og fortæller ivrigt, at vi nu er nået til den arabiske del af byen.

Jambiani blev ligesom resten af Zanzibar tidligt besøgt af arabiske handelsfolk, og byen var kontrolleret af det omanske sultanat i 1700-1800 tallet.

I dag bærer byen stadig præg af den arabiske verden.

Dette blogindlæg er en del af en serie af artikler, som sætter fokus på de lokale beboere på Zanzibar.

Alle portrætter er fotograferet og skrevet af elever fra Zanzibar Højskolen i forbindelse med undervisningen i valgfaget Journalistik og Mediefag.

Mustafa fortæller blandt andet, at byens navn kommer fra ordet Jambia.

På swahili er det en krumsabel, som det arabiske folk havde med og satte i jorden ved det ældste træ i byen.

Dermed havde araberne taget kontrollen over området, og i dag bærer byen stadig navn efter krumsablen.

Fortiden og nutiden blandes sammen til én stor fortælling i takt med, at vi bevæger os igennem den langstrakte landsby. Hele vejen igennem Mustafas fortælling, lyser det ud af ham, at han er stolt borger i Jambiani.

Blå bog 

Navn: Mustafa
Alder: 23 år
Bosat i: Jambiani

Underviser i historie, engelsk, religion og fransk.

Arbejder på Seaweed Centret i Paje