HøjskolelivetHvad sker der nu?Undervisning

Kampen mod skraldet

By April 11, 2017April 18th, 2023No Comments
Elever undervisning Zanzibar Højskolen

Kampen mod skraldet

Skrevet af journalist-gruppen.

Der sker mange spændende ting her på Zanzibar Højskolen. I forbindelse med faget miljøkendskab, hvor vi har haft om skrald og dets betydning, havde lærerne arrangeret Beach Clean Up. Dette fandt sted en søndag formiddag, hvor alle fra skolen, både elever og lærere, deltog i at gøre vores omgivelser rene og pæne.

Vi mødtes alle i Zanzi-baren på højskolen, hvor vi fik en pose til skrald og en Clean Up buddy. Vores buddy skulle være en, som vi endnu ikke havde fået snakket så meget med, hvilket gjorde det endnu mere hyggeligt! Vi blev fordelt på henholdsvis hovedvejen og stranden, hvor vi påbegyndte oprydningen. Da vi var færdige med at rydde vores områder, samledes vi med alt vores skrald på stranden. Da vi så alt skraldet ligge i en stor bunke, blev vi alle meget overrasket over mængden af skrald. Det var lidt uhyggeligt. Det var dog en fantastisk følelse at være med til at gøre en forskel i skønne Paje.

Vi gør det meget gerne igen!

Kampen underwater

Af de dykkere, som skulle gøre en indsats for at rydde havbunden for affald, blev der fundet både rester fra plastikflasker, juicekartoner og andet. Underwater Clean Up startede efter Beach Clean Up, da dykkerne også var med til at rydde op på stranden. Dykkerne fik et enkelt dyk til at rydde så meget som muligt op fra havbunden.

Dykkerne blev sejlet ud i tre både med 10-12 mand på hver båd. Hver båd delte sig i to grupper, så Clean Uppen blev bredt ud så meget som muligt over det indre rev ud for Paje og Jambiani, Zanzibar. Det var meget forskelligt, hvad dykkergrupperne fandt af affald. Nogle grupper fandt intet eller meget lidt affald, hvor andre fandt mere.

Årsagen til at der var så stor forskel mellem gruppernes mængde fundet affald, kan være, at divemastere og instruktører havde forskellige ideer om, hvad der var affald. Dykkerne havde fået briefing inden i, hvad man måtte tage, og hvad man ikke måtte tage op fra havbunden. Der blev f.eks. ikke taget glas, hvor der var tegn på voksende koral.

Alle dykkerne var tilfredse med indsatsen, og de dykkere som ikke fandt noget affald var tilfredse med den rene havbund.

Dykning Zanzibar Undervisning Zanzibar Højskolen

Skrevet af Anders, Caroline og Signe fra journalist-gruppen foråret 2017.
Journalisterne skriver om deres oplevelser og andre spændende historier fra livet på Zanzibar/Tanzania/Afrika.

Share