Chat with us, powered by LiveChat

Som ung mistede Emanuel både sin far og sin mor, men da han fik job på Zanzibar Højskolen, fik han en ny familie.

Skrevet af Michala Vejbo, elev på Zanzibar Højskolen og medlem af elevernes journalistgruppe

Hvordan kom du til at arbejde på Zanzibar Højskolen?

”Jeg studeret Hotel Management og fik dengang at vide af en kollega, at Zanzibar Højskolens interne restaurant søgte en ny medarbejder.”

“Jeg startede med at arbejde i restauranten, og senere fik jeg lov til at arbejde i Front Office (højskolens reception).”

“Jeg kan godt lide mit job, fordi jeg er meget social som person, og jeg kan godt lide at arbejde med mennesker.”

”Jeg husker at det var meget svært i starten, da jeg begyndte at arbejde på højskolen. Jeg kendte ikke nogen, og jeg skulle lære de andre ansatte at kende.”

“Men i dag er højskolens staff blevet som min familie, og jeg kunne ikke forestille mig en hverdag uden folkene fra højskolen.”

Blå bog: Emanuel Christian Mkuja

26 år

Arbejder i Zanzibar Højskolens reception (Front Office)

Har arbejdet på højskolen i fire år

Har en dansk kæreste, som var elev på højskolen i 2016.

Hvordan er din hverdag?

”I min hverdag på højskolen står jeg i Front Office. Jeg er til rådighed, når vores gæster og elever har brug for hjælp, eller hvis de har behov for at købe sodavand, chips eller noget andet.”

“Jeg gør også rent, når Front Office trænger til det.”

“I Front Office tager jeg imod bestillinger af mad og videregiver dem til restauranten – og når maden er klar, serverer jeg den til vores elever og gæster.”

“Når min arbejdsdag i Front Office er slut, bruger jeg min fritid på volleyball, fodbold og venner.”

 

Hvordan var din barndom?

”Min barndom var rigtig god. Jeg er født og opvokset i Stone Town på Zanzibar og er enebarn. Jeg tilbragte min barndom sammen med mine venner – vi spillede fodbold og svømmede. Jeg brugte ikke min mobil særlig meget i min barndom, men fokuserede i stedet på nuet.”

”Jeg mistede min far i en meget tidlig alder. Jeg kan ikke huske det, fordi jeg var så lille. Min mor mistede jeg i 2009, da jeg kun var 16 år gammel. Både min mor og far døde på grund af blodtryksproblemer.”

Hvad er det bedste, der er sket i dit liv?

”Den bedste, jeg kan huske, der er sket i mit liv, var, da jeg mødte en gammel ven, som jeg ikke havde haft kontakt til i seks år. Det var vildt at se ham igen.”

Hvad er din største frygt?

”Jeg frygter døden, og hvad der sker efter den. Mere har jeg ikke at sige om det.”

Hvad drømmer du om?

”Jeg drømmer om mange ting, men hvis jeg skulle svare ordentligt på dit spørgsmål, ville det tage et helt år.

”Men jeg drømmer blandt andet om at stifte min egen familie en dag og at blive en forretningsmand, som kan eksportere varer til andre lande i verden.”

Hvad er dit indtryk af Danmark?

”Jeg besøgte Danmark sidste år for at besøge min kæreste Laura, som jeg mødte, da hun var elev på højskolen i 2016. Jeg blev i Danmark i to måneder, og jeg synes, at Danmark var okay. Jeg har ingen fordomme om Danmark. Jeg ser tit dansk fodbold og tænker på min kæreste, når jeg høre om landet Danmark.”

Vi anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Læs mere her.

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close