HøjskolelivetMød en...

Mød den nye journalistgruppe foråret 2017

By March 22, 2017April 20th, 2023No Comments

Mød Zanzibar Højskolens nye journalistgruppe

En af de måder vores elever laver frivilligt arbejde på, er ved at fortælle historier fra livet på Zanzibar/Tanzania/ Afrika. I det følgende blogindlæg, kan du møde dette højskoleopholds journalister.

Zanzibar Højskolens nye elev-redaktion

Vi er Zanzibar Højskolens nye elev-redaktion for februar-holdet 2017, som vil stå for at informere alle jer derhjemme om vores arrangementer og lign. i løbet af vores tid her. Vi her på redaktionen vil sætte vores eget præg på højskolens blog, og vi vil stå for en del af opslagene, som I finder her på bloggen.

Vores fokus vil primært være blogindlæg om projektarbejdet (red. frivilligt arbejde) samt aktiviteter på højskolen, men samtidig også portrættere den lokalbefolkning, som også er en stor del af vores hverdag. Yderligere har vi valgt at lave vores egen Facebook- side, kaldet Humans Of Paje-Zanzibar, hvor vores fokus udelukkende ligger på små anekdoter og historier fra menneskene på Zanzibar.

Vi har valgt dette projekt – ”Journalist/reporter” – da vi alle brænder for at fortælle jer derhjemme om vores aktiviteter og frivillige arbejde hernede. Derudover giver dette projekt mulighed for en tæt kontakt med lokalbefolkningen, som vi ønsker at dele med jer.

Vi glæder os helt vildt til at fortælle jer om alle vores oplevelser!

– Signe, Caroline, Sara, Line, Anne, Anders, Fia, og Cecilie forårsholdet 2017.

Share