Livet på Zanzibar

Højskoleliv med sand mellem tæerne

Dit andet hjem

Nye venner, fælles oplevelser og Det Indiske Ocean lige udenfor. På Zanzibar bliver højskolen dit hjem i 16 uger – og hverdagen en vigtig del af eventyret.

Det er samtalerne over morgenmaden, en dukkert efter undervisningen og aftener, hvor nogen finder en guitar frem, mens andre bliver hængende i snakken. Her lærer I hinanden at kende gennem alt det, I deler – også når der ikke står noget på programmet.

Uden for skolen venter livet på øen. Små ture, lokale møder og nye steder at vende tilbage til. Efterhånden finder du dine egne favoritter og mærker, hvordan det, der først var fremmed, bliver en del af din hverdag.

Højskolelivet

Hverdagen / Fællesskabet / Traditionerne

Hverdagen / Fællesskabet / Traditionerne

Her får livet lov at spire

Højskolelivet opstår, når vi deler hverdagen, spiser sammen, mødes til undervisning og tager dagens oplevelser med ind i samtalerne bagefter. En tanke fra et fag kan blive til en lang snak over frokosten, og en fælles udfordring kan bringe dig tættere på nogen, du ikke kendte for få uger siden.

Mellem undervisningen og de planlagte aktiviteter er der plads til at finde din egen rytme. Måske har du lyst til en omgang beachvolley, et spil kort eller en gåtur langs stranden. Andre dage kalder en bog og lidt tid for dig selv. Du behøver ikke være med til alting for at være en del af fællesskabet.

Du er også selv med til at forme livet på skolen. Tag initiativ til en spilleaften, del noget, du brænder for, eller invitér en ny ven med til noget, du gerne vil prøve. Når I bor tæt og har tid til hinanden, får både de skæve idéer, de store samtaler og de små traditioner mulighed for at vokse.

Det er ofte i de øjeblikke, venskaberne slår rod – når I griner af noget, kun I forstår, lytter til hinanden eller bare er sammen uden at skulle videre.

Kulturmødet

Vores lokale staff / Livsglæden / Din Zanzibar-familie

Vores lokale staff / Livsglæden / Din Zanzibar-familie

Din indgang til lokalsamfundet

De lokalt ansatte på højskolen spiller en central rolle i at skabe den unikke synergi, der kendetegner opholdet. Deres tilstedeværelse og engagement bidrager ikke kun til en velfungerende hverdag, men også til stærke relationer på tværs af kulturer og interesser. Gennem samarbejde og samtaler deler de deres viden, traditioner og erfaringer med eleverne og skaber plads til gensidig læring og forståelse. Det er i disse møder, at nysgerrighed og respekt opstår, og hvor eleverne får en dybere indsigt i lokale perspektiver. De lokalt ansattes betydning går langt ud over det praktiske arbejde – de er med til at forme oplevelsen og styrke den ligeværdige kultur, som er så vigtig på Zanzibar Højskolen.

Fritid 

Aktiviteter / Udflugter / Island life

Aktiviteter / Udflugter / Island life

Front Office Tours

En tur gennem Stone Towns livlige gader, snorkling blandt farvestrålende fisk eller en dag på havet med stop ved sandbanker og laguner. I fritiden har du mulighed for at opleve mere af Zanzibar sammen med dine højskolevenner.

På skolens Front Office kan du få inspiration og hjælp til at booke alle turene nedenfor – og mange flere. Vores lokale medarbejdere kender øen og hjælper dig med at finde oplevelser, der passer til dine interesser, og få det praktiske på plads.

Kig forbi med en idé, eller hør, hvad der er af muligheder. Måske bliver en løs snak over morgenmaden begyndelsen på jeres næste udflugt.

Stand up paddle

Oplev mangroveskov helt tæt på samt de skønne kyststrækninger.

Delfintur

Vi sejler ud i en lille båd og leder efter delfinerne.

Snorkling

Nyd synet af smukke koraller og farvestrålende koralrevsfisk.

Learn more

Blue safari

Smukke lagooner og sandbanker venter på at blive udforsket.

Jozani Forest

Jozani Forest er Zanzibars regnskov. Skoven er berømt for sine røde colobusaber.

Prison Island

Changuu øen også kendt som Prison Island er en lille ø, som ligger ca. 5 km til havs fra Stonetown.

Learn more

Stone Town

Det emmer af liv i øens hovedstad, der bl.a. er på UNESCOs verdensarvsliste.

Zanzibar Butterfly Centre

Besøge den 500kvm store sommerfuglehave.

Nungwi

Paradis på øens nordligste punkt.

Scootertur

Lej en scooter og ta’ på eventyr på øen.

Slavemarked og slavegrotterne

Zanzibar har en dyster historie med slaveri.

Shambatur – en afrikansk farm

En oplevelse, som beriger med viden om det afrikanske samfund

Små ture – Store minder

Nogle dage begynder eventyret med, at I får lyst til at se, hvad der gemmer sig lidt længere væk. I videoen har en gruppe højskolevenner lejet scootere og taget på opdagelse på øen – med stop ved en skjult strand og grotter, hvor de tager en svømmetur.

Det er også en del af livet på Zanzibar – at finde jeres egne favoritsteder, tage en afstikker og have tid til at blive lidt længere, når I finder et sted, I holder af.

Saml et par venner, del jeres idéer, og spørg gerne på Front Office om lokale tips til turen. Øen giver masser af inspiration til en fridag sammen.

Faciliteter

Sådan bor vi / Fællesområder / Undervisningsrum

Sådan bor vi / Fællesområder / Undervisningsrum

Sådan bor vi

Zanzibar Højskolen består af flere sammenhængende bygninger og fællesområder, der danner rammen om jeres hverdag i troperne.

Du bor som udgangspunkt på værelse med tre til fem andre elever (oftest fire personer i alt). Halvvejs gennem opholdet bytter vi rundt på værelser og værelseskammerater, så nye relationer får mulighed for at blomstre, og fællesskabet vokser på tværs.

Vi har indrettet skolen med respekt for de lokale omgivelser og den zanzibariske levevis. Her er komforten enkel, og det tropiske klima er en naturlig del af oplevelsen. Derfor har vi valgt ventilatorer frem for aircondition – både af hensyn til miljøet og for at bevare den autentiske atmosfære.

Det er måske lidt anderledes, end du er vant til hjemmefra. Men netop dét er også en del af højskolelivet på Zanzibar – at opleve en anden hverdag og opdage, hvor hurtigt det fremmede kan begynde at føles som hjemme.

Faciliteter

Midt på skolens åbne område finder du vores beachvolleybaner, som ofte danner rammen for sjove eftermiddagsturneringer. Hvis du vil holde formen ved lige, har vi et fantastisk fitnessområde i bedste “Rocky Balboa”-stil. Vil du slappe af, kan du nyde en god bog, lytte til musik eller hygge i vores hængekøjer og loungeområder. Derudover kan du spille brætspil, bordtennis, dart eller pool, og vi har også musikinstrumenter og maleredskaber til de kreative sjæle. Om aftenen samles vi ofte ved fredagsbaren eller bålpladsen for at runde dagen af. Alle måltider serveres i spisesalen, hvor køkkenet summer af liv hele dagen. Og hvad er bedre end at slutte dagen med en svømmetur i verdens største pool – Det Indiske Ocean?

Klima og Vejr

Tropisk klima / Forårsholdet / Efterårsholdet

Tropisk klima / Forårsholdet / Efterårsholdet

Tropisk klima

På Zanzibar bliver varmen, havet og livet under åben himmel en del af din hverdag. Her følger årstiderne en anden rytme end derhjemme, og regnen hører lige så naturligt til troperne som solen. Den giver næring til palmerne, gør landskabet grønt og frodigt og kan give et tiltrængt pusterum fra varmen.

Nogle gange kommer regnen som en kraftig byge, andre gange varer den længere. Over 16 uger får du tid til at opleve flere sider af øen – fra sol over det turkisblå hav til lyden af regn på taget, mens du sidder sammen med dine højskolevenner. Begge hold oplever tropisk varme og skiftende vejr, men årstiderne sætter hver deres præg på opholdet.

Højskole unge på Zanzibar i Tanzania – fællesskab, undervisning og frivilligt arbejde for unge voksne
Rejse - Adventure - Safari - Hiking - Tanzania - Afrika - Højskole i udlandet
Zanzibar Højskolen

Forårsholdet

Byt den sidste danske vinter ud med varme, havluft og et nyt fællesskab på Zanzibar. Foråret giver dig mulighed for at opleve troperne i forandring – fra solrige dage ved havet til den lange regnsæson, som normalt ligger fra marts til maj.

Regnen bringer liv og farver til landskabet. Øen bliver frodig, og på rejser til fastlandet kan grønne bjergsider og vandfald med mere vand give naturoplevelserne et særligt udtryk. Safari i den grønne sæson har også sin egen stemning, med frodige omgivelser og dramatiske himle som baggrund for mødet med dyrelivet.

Der vil være både solrige og regnfulde perioder, og nogle gange må udendørs planer tilpasses vejret. Over 16 uger får du tid til at opleve flere sider af Zanzibar – og vender hjem i juni med nye venner og et helt forår af oplevelser i bagagen.

Efterårsholdet

Forlæng sommeren med højskoleliv på Zanzibar, mens efteråret tager fat derhjemme. Du begynder opholdet i den typisk tørrere del af året og får tid til at finde ind i fællesskabet, udforske øen og nyde hverdagen tæt på havet.

På rejser til fastlandet kan tørre savannelandskaber og gyldne farver give naturen et helt andet udtryk end i den grønne sæson. Hjemme på Zanzibar bliver undervisning, fritid og oplevelser med dine højskolevenner en del af din nye hverdag.

Senere følger den korte regnsæson, normalt fra oktober til december, som giver øen ny friskhed. Også her kan vejret ændre dagens planer, men varme, fællesskab og eventyr følger dig gennem opholdet – frem til du vender hjem i december.

Overvejer du forårsholdet eller efterårsholdet

Hop videre til…

FAQ’s om vores højskoleophold

Du bor sammen med andre højskoleelever på værelser med typisk fire personer. Halvvejs i opholdet bytter vi rundt på værelser og værelseskammerater, så du får mulighed for at lære endnu flere at kende. Værelserne er enkelt indrettet med ventilatorer frem for aircondition og Det Indiske Ocean ligger 100m fra dit hjem.

Alt fra beachvolley, træning og afslapning ved stranden til snorkling, delfinture og udflugter rundt på øen. Du kan også besøge Stone Town, udforske lokale markeder eller tage på små eventyr med dine højskolevenner. Vores lokale Front Office hjælper gerne med inspiration og planlægning.

Selvfølgelig! Selvom fællesskabet fylder meget, er der også plads til at trække sig tilbage. Du kan læse en bog i en hængekøje, gå en tur langs stranden eller bare nyde en stille stund. Du behøver ikke deltage i alt for at være en del af fællesskabet.

Kulturmødet er en naturlig del af hverdagen. Du lærer vores lokale medarbejdere at kende, møder mennesker på øen og får indblik i andre traditioner og måder at leve på. Gennem samtaler, undervisning og fælles oplevelser bliver Zanzibar meget mere end blot stedet, du bor.

Zanzibar har tropisk klima med varme temperaturer året rundt. Forårsholdet oplever typisk den lange regnsæson fra marts til maj, mens efterårsholdet begynder i en tørrere periode og senere oplever den korte regnsæson. Begge ophold byder på masser af varme, sol og tropiske oplevelser.

Fællesskabet vokser frem gennem alt det, I deler – fra undervisning og fællesmåltider til spontane oplevelser og lange aftener under stjernerne. Du møder mennesker med forskellige interesser og baggrunde, og der er plads til både de store fælles oplevelser og de nære venskaber.

Et højskoleophold du sent vil glemme. Her nyder fire elever det tyrkisblå hav midt i troperne.