Dansk højskole i udlandet

16 ugers højskoleophold på Zanzibar

16 uger med Zanzibar som dit hjem

Du lander på Zanzibar med dit nye hold. Gennem fælles oplevelser og swahili lærer I hinanden og øen at kende, mens havet inviterer til watersports som tilvalg. Snart bliver morgensang, undervisning og lokale samarbejder en del af din hverdag — med tid til bare at være sammen.

Undervejs rejser hele holdet gennem Tanzania på adventuretur. I rejseugerne vælger du selv, hvor turen går hen. Mellem eventyrerne vender du hjem til højskolen og de mennesker, der efterhånden er blevet dit fællesskab.

Introperioden

Fællesskab / Swahili / Watersports

Fællesskab / Swahili / Watersports

Fællesskab

De første 2½ uger handler om at lande – på øen, på højskolen og blandt hinanden. Gennem fælles aktiviteter, udflugter og tid sammen lærer du dine nye højskolevenner, lærerne og vores lokale team at kende.

Dag for dag bliver ansigterne mere velkendte og samtalerne længere. I deler de første oplevelser, griner sammen og finder jer til rette i alt det nye. Her begynder det fællesskab, som følger dig gennem resten af opholdet.

Swahili

Swahili er det mest udbredte sprog i Østafrika og tales af over 60 millioner mennesker. Swahiliundervisningen er en del af alle vores kurser, da du på mange områder kommer til at indgå i forskellige sammenhænge med lokalbefolkningen. Her er det en stor fordel at kunne en smule swahili, og det er en fantastisk ”isbryder” til at møde mennesker. Du vil i undervisningen hurtigt komme til at lære en masse nyttige ord og sætninger, som du vil kunne bruge i dagligdagen. Du vil også hurtigt opleve, at kunne forstå brudstykker og sammenhænge i de lokales samtaler. Hvis du hænger i, kan du virkelig nå langt med sproget!

Dyk

Se mere

Surf

Se mere

Kite

Se mere

Watersports

Med det varme hav lige uden for døren er der rig mulighed for at prøve kræfter med livet på, under og over vandet. Fang din første bølge på et surfboard, udforsk verden under overfladen med dykning, eller mærk vinden i en kite.

I introperioden bliver du introduceret til mulighederne og kan vælge, hvad du har lyst til at udforske. Du behøver ikke have erfaring på forhånd – her er plads til at være nybegynder, udfordre dig selv og dele både de første forsøg og de små sejre med dit nye hold.

Udforsk de mange muligheder på vandet

Det Indiske Ocean er meget mere end turkisblåt badevand. Fra livet under overfladen til vinden i sejlene venter et hav af oplevelser. Dyk ned i mulighederne på vores watersports-side.

Undervisning

Hovedfag / Linjefag / Interessefag

Hovedfag / Linjefag / Interessefag

Oplevelsesbaseret undervisning

Vores mål med undervisningen på Zanzibar Højskolen er, at det skal være sjovt, inspirerende og relevant. Fagene vil primært tage udgangspunkt i, hvem du er, hvor vi er samt vores forskelligheder. Vi mener, at jo større engagement vi kan få ud af dig, jo højere faglig indsigt vil du opnå i det aktuelle område. Vi har derfor gjort os stor umage for at lave en alsidig undervisning, der byder på indsigtsrige øvelser, interessante debatter, tankevækkende film og spændende ekskursioner.

Dannelse og personlig udvikling

Hovedfagene har vi alle sammen. Gennem samtaler, refleksion og oplevelser bliver du klogere på dig selv og verden omkring dig.

Linjefagene giver dig mulighed for at vælge din retning. Her fordyber du dig gennem praksis og lokale møder sammen med andre, der deler din nysgerrighed.

Interessefagene er frivillige og fleksible. Deltag fra gang til gang, dyrk noget, du holder af, eller prøv noget helt nyt.

Hovedfag

 

Selvindsigt
Kulturforståelse
Miljøkendskab

Se mere

Linjefag

 

Idræt & Sundhed
Hands On Zanzibar
Volontør

Se mere

Interesse

 

Yoga & Mindfulness
Afrofusion
African Crafts
m.fl.

Se mere

Gå på opdagelse i vores mange fag

Med et engageret lærerteam og en bred palette af fag er der rig mulighed for at udfordre dig selv, udforske nye interesser og få andre perspektiver på verden. Se, hvad undervisningen på Zanzibar Højskolen har at byde på.

Adventure turen

Safari / Hiking / Tanzania

Safari / Hiking / Tanzania

12 dage med det bedste af Tanzania

Safari, bjergvandringer, vandfald og kulturmøder. Sammen med hele holdet tager du på en skræddersyet adventuretur, der samler nogle af Tanzanias største oplevelser og skjulte perler langt fra de gængse turistruter.

Vi bruger vores mange års erfaring i Afrika til at tage dig steder hen, du næppe selv ville finde. Undervejs kommer du tæt på naturen, menneskene og dine højskolevenner. Ruten holder vi hemmelig – så du kan lade dig overraske og nyde eventyret, mens det udfolder sig.

Rejseugerne

Afrika / Backpacking / 16 dage på egen hånd

Afrika / Backpacking / 16 dage på egen hånd

Udforsk Afrika som backpacker

Som en del af dit højskoleophold får du 16 dage til at drage ud med backpacking på egen hånd. Du bestemmer budget, og hvor turen går hen. Herunder har vi samlet en række destinationer, som har været populære backpacker rejser hos tidligere elever. Brug dem som inspiration, slå plat eller krone og se hvor dit Afrika-eventyr tager dig hen! Det er også muligt at blive på højskolen i disse dage, hvis du gerne bare vil nyde lidt mere af skønne Zanzibar.

Bestig Kilimanjaro

Det højeste fritstående bjerg i verden

Begiv dig ud på et eventyr, du aldrig vil glemme! Kæmp dig gennem skiftende landskaber, mærk højden tage fat, og lad fællesskabet drive dig frem mod toppen. Overvind trætheden, find din indre styrke, og oplev den ubeskrivelige følelse af at stå på Afrikas højeste punkt – 5.895 meter over havet.

Eventyret fortsætter uden for Zanzibar

Midt i højskoleopholdet venter 16 dage med frihed til at udforske mere af Afrika. Vi hjælper dig med inspiration, erfaring og lokale kontakter, så du kan sammensætte dit helt eget eventyr.

Outroperioden

Galla / Holdets totempæl / Afsked

Galla / Holdets totempæl / Afsked

De sidste dage…

Efter 16 uger er der meget at se tilbage på. De første møder, hverdagen på højskolen, de store rejseoplevelser og alle de små øjeblikke, der blev en del af jeres fælles historie. I de sidste dage samler vi trådene og giver os tid til at mærke, hvad opholdet har betydet — for dig og for holdet.

Vi fejrer tiden sammen med galla og siger farvel til hinanden, vores lokale team og det sted, der har været vores hjem. Der er plads til både grin, taknemmelighed og den lidt svære afsked, når noget har fået betydning.

…og alt det du tager med

Du rejser hjem med oplevelser og relationer, der rækker ud over de 16 uger. Måske også med nye spørgsmål, mere mod eller et andet blik på dig selv og verden. Det, du har oplevet på Zanzibar, bliver en del af det, du tager videre.

Hop videre til…

FAQ’s om vores højskoleophold

Opholdet begynder med en introperiode, hvor du lærer dine nye højskolevenner, skolen og Zanzibar at kende. Herefter veksler vi mellem tre undervisningsperioder, en 12-dages adventuretur gennem Tanzania og 16 dages rejseuger, hvor du selv er med til at forme eventyret. Til sidst samles vi om en fælles outro med tid til at fejre oplevelserne og fællesskabet.

Overhovedet ikke! Du behøver hverken at have stået på et surfbræt, dykket eller prøvet de forskellige aktiviteter før. Der er plads til både nybegyndere og øvede, og du bestemmer selv, hvilke oplevelser du har lyst til at kaste dig ud i.

Undervisningen kombinerer personlig udvikling, kulturforståelse og indsigt i verden omkring os. Du møder både hovedfag, linjefag og interessefag, der giver mulighed for at fordybe dig, udfordre dine perspektiver og prøve noget helt nyt – ofte med Zanzibar som en levende del af undervisningen.

Adventureturen er 12 dage, hvor vi sammen rejser gennem Tanzania og oplever noget af det mest storslåede, landet har at byde på. Undervejs venter spektakulær natur, kulturmøder og overraskelser. En del af eventyret er netop at give slip på forventningerne og være åben for det, der venter.

På adventureturen rejser hele højskoleholdet sammen på et tilrettelagt eventyr gennem Tanzania. Rejseugerne er derimod 16 dage midt i opholdet, hvor du selv kan være med til at bestemme, hvor turen går hen, og hvad du vil opleve. Vi hjælper med inspiration, erfaring og lokale kontakter.

a, bestemt! Selvom højskolelivet er fyldt med undervisning, fællesskab og oplevelser, er der også plads til at trække stikket. Du kan nyde stranden, dyrke sport, udforske lokalområdet eller bare hænge ud med dine højskolevenner under palmerne.

Et højskoleophold du sent vil glemme. Her nyder fire elever det tyrkisblå hav midt i troperne.