Højskole med dybde og masser af eventyr
Fire måneder med kurser, frivilligt arbejde og adventure!
Opholdet byder på et hav af spændende aktiviteter og udflugter samt nye venskaber blandt danskere, nordmænd og lokale. Med nytænkende undervisning, lokale samarbejdsprojekter og masser af udfordringer, både over og under vand, tager vi dig med på en højskole i udlandet, som med garanti byder på meget mere end du kan forestille dig. Et Afrika-eventyr som vil udvide din horisont, styrke din selvopfattelse og ikke mindst give dig en større kulturforståelse samt et bedre kendskab til det miljø, vi er omgivet af.
Hvad får du med dig, når du rejser til Afrika med os?
Undervisning
På højskolen er vi et dedikeret team af veluddannede lærere, der har skabt en unik undervisningspakke, som vil udvide din ”refleksionsbagage”. De fem undervisningsfag er kulturforståelse, selvindsigt, miljøkendskab, sport og swahili. Du vil efter opholdet få en beskrivelse af de fag du har deltaget i og at du har arbejdet frivilligt i udlandet. Du vil også få et højskolebevis du kan bruge til din kommende ansøgninger.
Frivilligt arbejde
Vores frivillige arbejde i Afrika er bygget op omkring nogle spændende lokale samarbejdsprojekter. Vores tilgang er, at det skal være et sjovt og ligeværdigt samarbejde på tværs af kulturer. Du vil forstå den kompleksitet der findes når man arbejder i et andet land og i en anden kultur. Du vil lære redskaber, der er nødvendige ved opstart og gennemførsel af projektarbejde samt at tage ansvar og bruge det i projekterne.
Adventure-tur og rejseuge
Det er nu du har mulighed for at rejse og opleve! Højskoleopholdet giver dig en uforglemmelig 12 dages adventure-tur til fastlandet, Tanzania, med imponerende hiking, storslået safari og et tæt møde med fremmede kulturer. Du har også en uge fri til at rejse ud med dine nye højskolevenner. Bungy jump i Zambia, roadtrip i Rwanda eller bestigning af Kilimanjaro. Ja… Afrika ligger åben for dine fødder.
Dykning, Kitesurfing og Watersport
Højskoleopholdet på Zanzibar giver dig mulighed for at tage dykkercertifikat i det turkisblå Indiske ocean og prøve kræfter med kite-, wavesurfing eller anden watersports. Bliver du fanget af suset eller af det tropiske koralrev kan du efterfølgende dykke og kitesurfe i fritiden. Er du ikke den store vandhund tilbyder vi et spændende program med kulturelle indslag og spændende udflugter.
Fritid og fællesskab
Forbered dig på at få venner for livet. At rejse i Afrika med nye venner, forstærker de intense oplevelser og giver et stærkt sammenhold. Du vil få et højskoleophold på Zanzibar, hvor fælleskab og nærvær er i centrum. I fritiden har du rig mulighed for at tage på opdagelse, spille beach-volleyball eller slappe af med en bog på stranden. Dét hjem du får hos os, er unikt for en højskole i udlandet.
Kulturelt
At tage på højskole i udlandet, ikke mindst i Afrika, er en stor øjenåbner for kulturens mangfoldigheder. Vi ønsker at bidrage til et mere nuanceret billede af Afrika som den tredje verden. Du vil opleve Afrika på godt og ondt, i rigdom og fattigdom, i kaos og idyl – og ja, du vil elske det! Du vil lære din egen kultur bedre at kende, og du vil med sikkerhed befinde dig godt i swahilikulturen.
Fire måneders oversigt over højskoleopholdet
Uge 1 Introduktion
Teambulding • Projekt • Swahili
Vi starter med at lære hinanden godt at kende. Der vil være introduktion til skolens område, den lokale landsby og swahili. Derudover vil samarbejdsprojekterne blive introduceret og I vil få et godt afsæt til at arbejde med lokalsamfundet.
Uge 2-3 Watersport & aktivitetsuger
Dykning • Udflugter og kreative indslag • Projekt • Workshops
De af jer der vil tage dykkercertifikat springer ud i det, og kan opleve det skønne liv på koralrevet ud for Paje. Er du ikke en vandhund, byder vi på udflugter til skønne steder på Zanzibar og lokale kreative indslag. Vi arbejder videre med samarbejdsprojekterne og vil derudover tilbyde forskellige workshops og debataftener.
Uge 4-6 Undervisningsuger
Sport • Selvindsigt • Miljøkendskab • Kulturforståelse • Projekt • Swahili
Undervisningsugerne skydes i gang. Undervisningen byder på spændende udflugter, udfordrende øvelser, refleksioner, fordybelse og masser af sjov. Efter kurset får du et kursusbevis på deltagelse i de forskellige fag. Her er INGEN eksamener. Samarbejdsprojekterne kører derudaf og I vil begynde at få et godt kendskab til, hvordan tingene fungerer på Zanzibar.
Uge 7-8 Adventure-tur
Safari • Hiking • Eventyr
Rygsækken skal pakkes. Vi drager mod fastlandet, hvor 12 dage med fantastiske oplevelser venter. I vil komme helt tæt på den Tanzanianske kultur, opleve den storslåede natur, samt dyrelivet på savannen.
Uge 9-12 Undervisningsuger
Sport • Selvindsigt • Miljøkendskab • Kulturforståelse • Projekt • Swahili
Tilbage i hjemlige omgivelser på Zanzibar fortsætter vi undervisningsfagene og de lokale projekter.
Uge 13-14 Rejseuge
Backpacking • Kilimanjaro • Zambia m.m.
Denne periode er, hvor man tager ud og rejser på egen hånd. Sammen med dine nye venner fra Højskolen kan du f.eks. rejse til Victoria Falls i Zambia og springe bungyjump eller tage på roadtrip i Sydafrika. Du kan også tage udfordringen op og at bestige Afrikas højeste bjerg; Kilimanjaro. Kun rejselysten sætter grænser!
Uge 15-16 Undervisningsuger og afslutning
Projekt • Miljøkendskab • Kulturforståelse • Selvindsigt • Sport • Swahili • Afslutning
Undervisningsfagene afrundes og samarbejdsprojekterne sluttes af med en overlevering til det næste hold. Vi ser tilbage på de sidste fire måneder og rundt på vores nye venner for livet. Vi hygger, fester, danser, griner, græder og nyder livet i fulde drag.
Afrejse og priser
Efterår 2023
20.08.23 – 13.12.23*
85.357 DKK
Forår 2024
10.02.24 – 20.06.24*
86.424 DKK
Efterår 2024
20.08.24 – 13.12.24*
87.504 DKK
OBS.
Datoerne er +/- et par dage indtil flybilletter er endeligt indkøbt og vil være 10 dage tidligere hvis intensivt swahili kursus er tilvalgt.
Early Bird
Få 1000 kr. i lommepenge til forbrug!
Start februar: tilmeldingsfrist for at få early bird udløber d. 22. september
Start oktober: tilmeldingsfrist for at få early bird udløber d. 30. marts
Dit højskoleophold i udlandet starter nu!
Hvad er inkluderet?
Fly
Tur retur fra København
Mad og drikke
Alle måltider og drikkevand er fuldt inkluderet på højskolen samt på vores udflugter under samtlige måneder.
Bolig
På højskolen deler du en hyggelig bungalow med 4-5 personer.
Adventure-tur og udflugter
12 dages ubeskrivelig safari og adventure-tur til mainland Tanzania, samt samtlige udflugter og eventyr med højskolen.
Donation til frivilligt arbejde på 1000 DKK
Pengene går ubeskåret til de samarbejdsprojekter vi er fælles om med lokalbefolkningen
Mulige tilvalg
Swahili kursus +4.844DKK
Intensivt swahili kursus på Zanzibar 10 dage før højskolens opstart.
PADI dykkercertifikat fra ca. 440$
Vælg mellem 4 forskellige specialdesignede dykkerpakker, hvor der er noget for enhver smag.
Kitesurfing fra ca. 111$
Vælg mellem 3 forskellige specialdesignede kitesurfing pakker. Der er noget til alle niveauer.
Bølge surfing/Watersport fra ca. 70$
Vælg mellem én eller flere vandsportsaktiviter, eks surf, snorkeling eller SUP (stand up paddling).
“Mit ophold på Zanzibar Højskolen har givet mig mange gode ting med i rygsækken, som jeg vil tage med mig videre i livet. Kombinationen af at rejse og tage på højskole har været perfekt, da det gav mig mulighed for at reflektere over den rejse jeg var på både i forhold til mig selv, men samtidig også i forhold til den kultur jeg levede og opholdte mig i”.
– Anne Sofie
”Jeg søgte ind på Zanzibar højskolen, mest fordi den passede til den uddannelse jeg vil søge ind på. For mig var det rigtig svært at skulle forlade mine daglige rutiner og trygge rammer, men kort tid efter vi ankom på højskolen, fandt jeg ud af at det nok var en af de bedste beslutninger jeg nogensinde har taget”.
– Emil Savne
Informationsmøder
Vi glæder os til at møde dig og fortælle dig mere om livet på Zanzibar Højskolen og alle de fantastiske oplevelser som kan vente dig.
Kan desværre ikke komme til info-møde?
Se vores fulde informationsvideo, lavet af tidligere elever til dig
Tag med på Zanzibar Højskolen!
Er du i tvivl om det er noget for dig?
Afstem dine forventninger, involver dine nærmeste og få råd til finansiering.