Skip to main content

Bestig Kilimanjaro

Prøv kræfter med Afrikas højeste bjerg

5.895 meter over havets overflade

Kilimanjaro er det højeste bjerg i Afrika og det højeste fritstående bjerg i verden. Det er bjerget, hvor du kan møde regnskov, hede, alpine ørken, snemarker og isklipper! Et virkelig uforglemmeligt og fascinerende eventyr, som er fantastisk at kombinere med afslapning på Zanzibar før eller efter. Mange vælger at bestige Kilimanjaro under deres frivillige rejseuger, men der er også dem, der vælger at gøre det efter deres ophold på Zanzibar Højskolen

Turbeskrivelse

DAG 1 - Transport til Moshi

Opsamling fra Kilimanjaro lufthavn og transport til den hyggelige by Moshi. Her vil du kunne slappe af efter flyturen, samt nyde den fantastiske udsigt over Mount Kilimanjaro. Da gæster kan komme på forskellige tidpunkter, har vi valgt kun at inkludere Bed & Breakfast.

DAG 2 - Machame Gate / Machame Camp

Frokost og ”briefing” og så 50 minutters kørsel fra Moshi til landsbyen Machame, hvor guider og bærere pakker jeres udstyr og bagage. I får udleveret en frokostpakke. Herefter kører vi 3 km til Machame Gate, porten til Kilimanjaro National Park, hvorfra videre opstigning foregår gennem regnskov. Heftige regnskyl på denne side af bjerget gør ofte sporet til en mudret og glat oplevelse, så det gælder om at have udstyret i orden – især fodtøjet. Halvvejs mod dagens mål er der frokostpause. Om aftenen koger bærerne vand til varme drikke og til evt. at vaske sig i, mens kokken tilbereder middagen.Om natten falder temperaturen til under frysepunktet ved Machame hut Camp.

Højder: Machame Gate 1.490 m, Machame hut Camp 3.100 m. Trek: 18 km (5-7 timer). 

Højskole-i-udlandet Sabbatår Frivilligt-arbejde Bestig-kilimanjaro

DAG 3 - Machame Camp / Shira Camp

Tidlig vækning og efter morgemad hiker I en times tid opad til toppen af skoven og videre et par timer igennem et skrånende hedelandskab. Efter kortvarig frokost og hvil fortsætter turen op ad en klippefuld højderyg til Shira plateauet, hvorfra man ser Kilimanjaro Western Breach (den vestlige kraterkant) med sin fantastiske gletsjer. Sommetider er vestsiden draperet af noget, der kunne minde om kæmpe is-gardiner. I er nu vest for Kibo, og Coca Cola ruten ligger på den stik modsatte side af bjerget. Efter et kort hike mod vest, når I Shira lejren, hvor bærerne koger vand til varme drikke og toiletbrug før aftensmaden. Temperaturen på dette udsatte sted vil om natten komme under frysepunktet.

Højder: Machame camp: 3.100 m, Shira Camp: 3.840 m. Trek: 9 km (5-7 timer).

DAG 4 - Shira Camp / Barranco Camp

Morgenmad og så ad stejle stier over den højeste vækstzone mod Kilimanjaros truende masse. Efter adskillige timers trek gennem et klippefyldt landskab når I frem til det berømte Lava Tower. Dette var tegn for en urgammel vulkansk aktivitet, der er mere end hundrede meter højt, og stien passerer lige under. Er man meget sikker til fods, kan man klatre til toppen af denne kolos. Efter frokost er der 2 timers nedstigning til Barranco Camp i en dal under Breach og Great Barranco Walls, og her kan I nyde en vidunderlig solnedgang fra bjerget, mens I venter på aftensmaden. I det hele taget har dagen budt på talrige fotografiske højdepunkter. Vær opmærksom på selv de mindste tegn på højdesyge og skjul det ikke for guiden.

Højder: Lava Tower 4.630 m, Barranco Camp 3.950 m.  Trek: 15 km (7 timer).

DAG 5 - Barranco Camp / Karanga Valley Camp

Efter en nat under den imponerende Great Barranco Wall klatrer I op ad denne ærefrygtindgydende forhindring, hvilket viser sig at være lettere end det ser ud til. På toppen lige under Heim Gletsjeren folder Kilimanjaros skønhed sig ud på mageløs vis. Gå på vandring, indtil du når din lejr i Kilimanjaro Karanga Valley (4.240 meter, 4-5 timers vandring).

Højder: Barranco Camp 3.950 m, Karanga Valley 4.240 m, Trek: 10 km (4-5 timer)

DAG 6 - Karanga Valley Camp / Barafu Camp

Ruten fører ned gennem Karanga Valley og via dale, for så at følge Mweka ruten, hvor I senere går ned ad bjerget. I har nu gennemført det sydlige ruteforløb, som byder på udsigt til toppen fra mange forskellige vinkler. Med retning mod toppen hiker I videre opad en times tid til Barafu Hut, hvor der ikke er rindende vand, som der var i Karanga Valley. Jeres telte vil blive rejst på en snæver, stenet, vindblæst højderyg, så sørg for at blive bekendt med terrænet før nattens mørke for at undgå ulykker. Forbered jeres udstyr og varme tøj til næste dags “klatring” til toppen. Husk at skifte batterier i lygten og kameraet. Opbevar drikkevand i en termoflaske, så det ikke fryser til is. Gå i seng ved 19-tiden og prøv at få nogle timers søvn for at få de menneskelige batterier opladet til Kilimanjaro’s ultimative udfordring.

Højder: Karanga Valley 4.240 m Barafu Camp 4.550 m. Trek: 13 km (6-8 timer)

DAG 7 - Barafu Camp / Uhuru Peak (Roof of Africa!)

En halv times tid før midnat står I op, og efter dampende te og biscuits går turen ud i natten. De 6 timers “klatring” op nordvest gennem stenmasser mellem Rehmann og Ratzel gletsjerne og til Stella Point på kraterkanten, er den største udfordring for de fleste bjergbestigere. Et kort stop ved Stella Point for bl.a. at se en enestående knaldrød solopgang. Herfra følger man den øverste del af Coca Cola ruten, men stop ikke for længe, da det vil blive nærmest uoverkommeligt at komme igang igen som følge af kulde og træthed. Afhængig af årstiden og nylige storme risikerer man at støde på sne på den sidste hike langs kanten til Uhuru Peak – jeres endelig mål. Toppen af Kilimanjaro, ja, toppen af Afrika. Efter 3 timers nedstigning til Barafu Camp får I et velfortjent men kort hvil, og hiker så videre ned ad en klippefuld og stenet sti til højsletten og eventuelt ind i skoven til Mweka Camp. Denne lejr er i den øverste skov, så I risikerer tåge og regn sidst på eftermiddagen. Varmt vand til at vaske sig i koges, middagen tilberedes, og lejrens kontor sælger drikkevand, soft drinks, chokolade og øl.

Højder: Uhuru Peak 5.895 m, Mweka Camp 3.100 m. Trek: 7 km op og 23 km ned (8 timer op og 7-8 timer ned).

DAG 8 - Mweka Camp / Mweka Gate

Efter velfortjent morgenmad venter der en kort, vidunderlig 3-timers hike nedad Kilimanjaro, tilbage til nationalparkens Mweka Gate. Ved Mweka Gate kan I skrive jer på en liste med navn og eventuelle kommentarer. Det er også her de af jer, som har gennemført bjergbestigningen, modtager et certifikat. Når man Stella Point, får man et grønt certifikat. Når man Uhuru Peak får man et guld certifikat. Fra Mweka Gate forsætter I ned til landsbyen Mweka – hvis der er for mudret til biltransport, må I gå de 3 km, hvilket varer en times tid. I Mweka får I serveret en velsmagende varm frokost, og bliver derefter kørt til den varme bruser, stor buffet og en komfortabel overnatning på Springlands eller et tilsvarende hotel i Moshi.

Højder: Mweka Gate 1.980 m, Moshi 910 m. Trek: 15 km (3 timer).

Højskole-i-udlandet Sabbatår Frivilligt-arbejde Bestig-kilimanjaro

What to expect!

Play Video

Tøj og udstyr til at bestige Kilimanjaro

  • Gode vandre-sko/støvler
  • Varme sokker
  • Fleecetrøje
  • Ski-undertøj
  • Lange vandrebukser
  • Solhat
  • Handsker
  • Regntøj
  • T-shirt og shorts
  • Sovepose (gerne 3. sæsons sovepose)
  • Liggeunderlag
  • Solbriller
  • Drikkedunk
  • Pandelampe
  • Solcreme
  • Tandbørste og tandpasta
  • Håndklæde

Hvad siger tidligere deltagere

Vores anmeldelser

Det var den fedeste fornemmelse at stå på toppen af Kilimanjaro og kigger udover Tanzania. Man kan så meget mere end man tror!

Katrine

Utrolig tur, hvor man kommer igennem mange forskellige typer af landskab. Vi var en gruppe på 10 personer, der tog turen op ad Kilimanjaro. Sammenholdet og det gode humør bar os til tops!

Michael

Jeg lærte så mig om mig selv og mine grænser på denne tur. Det var hårdt, men det hele værd.

Christine

Find mere inspiration til dine rejseuger

Tanzania

Nå ind under huden

Uganda

Gæstfrihed og smuk natur

Zambia

Få det vildeste adrenalin-kick

Rwanda

Bakker og bjerggorillaer

Seychellerne

Verdens smukkeste strande

Cape Town

Vin, hvidhajer og shopping

Andre steder

Mere inspiration

Gå tilbage

Tilbage til Backpacking