Swahili Kursus

10 dages

Om Swahilikurset

Swahili er det mest udbredte sprog i Østafrika og tales af over 60 millioner mennesker.

Til dig som vil lære sproget, tilbyder vi et intensivt swahilikursus på 10 dage.

Kurset kan tages individuelt, som et intensivt kursus for dig der gerne vil bruge 10 dage i paradis, samtidig med, at du lærer noget nyt. Men det er også for de af vores kursister, der på de lange hold gerne vil have en udvidet ”sproglig værktøjskasse” til brug for deres fire måneder på Zanzibar Højskolen eller Hands on Zanzibar.

Du vil i undervisningen hurtigt komme til at lære en masse nyttige ord og sætninger, som du vil bruge i dagligdagen. Her vil du opleve, at en smule swahilikendskab er en stor fordel og en fantastisk ”icebreaker” til at møde nye mennesker på.

Du vil også hurtigt opleve, at kunne forstå brudstykker og sammenhænge i de lokales samtaler. Hvis du virkelig hænger i, kan du nå meget langt med sproget!

Hakuna Matata

“Det gav mig utrolig meget sprogkendskab og en meget større forståelse for swahili kulturen”

Hvad får du med dig?

Uddannelse

Du får et bevis på, at du har gennemført 10 dages intensiv swahili sprogkursus.

Er du en af dem, der skal videre på de lange kurser, vil du helt klart få større udbytte af dit frivillige arbejde og deltagelse i projektarbejdet, fordi du taler sproget.

Du får mulighed for yderligere 10 dejlige dage på Zanzibar før dit egentlige kursus starter.

Læs mere om undervisningen

Adventures

Swahili programmet er intensivt. Ønsker du at komme en uge før eller blive en uge efter, er der masser af muligheder for, at lave sine egne små udflugter på øen. Det kunne eksempelvis være, at tage på delfinsafari eller ’spice tour’.

Det er ikke unormalt, at der inden for gruppen er nogle, som ikke vil gå klip af de helt store Afrika eventyr, når de nu allerede er i Tanzania. Det forsøger vi selvfølgelig også at imødekomme, på den måde at du både inden eller efter kurset vil få mulighed for at deltage i en unik safari eller endda en bjergbestigning på verdens højeste fristående bjerg Kilimanjaro.

Læs mere om vores Adventures

Kulturelt

Dét at rejse til Zanzibar og Tanzania er i det hele taget en stor kulturelt berigende oplevelse. Du bor på Zanzibar Højskolen, hvor kultursammensmeltning har fundet sted siden 2004, og hvor personale og lokale i området er yderst involveret i, hvad der foregår, og oftest hellere end gerne deltager i et spil volley, eller måske viser dig rundt i den lokale landsby.

Det vil også være muligt, at se nogle af de projekter som Zanzibar højskolen har været en del af gennem årene. Det er garanteret, at vores kulturforskelle vil være et hyppigt samtale punkt under middagen.

Fritid og fællesskab

Den sociale dannelse er mindst lige så vigtig som faglig dannelse og højskolens fornemmeste opgave. Så bered dig på at få nye venner på tværs af skandinavisk og afrikansk kultur. At rejse og opleve Afrika og Tanzania er selvfølgelig fantastisk, men at dele det med nye mennesker med samme interesser, forstærker de intense oplevelser og gør turen sjovere.

I fritiden er der – ud over at hygge sig på stranden – masser af aktiviteter at deltage i. For eksempel fodbold eller beachvolley mod de lokale, arrangerede dykkerudflugter og fisketure. Du kan leje havkajakker, kitesurfe, dykke eller snorkle blandt farvestrålende fisk og smukke koraller. Eller du kan gå på opdagelse i landsbyen.

Til dem der skal på de lange kurser, vil de helt store “ryste-sammen- aktiviteter” vente til,  vi alle er samlet på Zanzibar.

olor_override=”#000″]

Afrejse og priser

Februar 2017

02. Feb – 20. Feb

500 €

August 2017

10. Aug – 20. Aug

525 €

* Datoerne er +/- et par dage indtil flybilletter er endeligt indkøbt.
Alle indbetalinger skal være i euro, da vi overfører pengene til Tanzania i euro. Den danske pris er vejledende og følger euroens dagskurs

sammenlign vores korte kurser

Early Bird

Tilmeld dig min. 5 måneder før opstart og få 500 kr. i lommepenge til forbrug.

Tilmeld dig nu